Da vi måtte sige 'Servus' til Mäxchen - Når det elskede kæledyr dør

Anton var mine bedsteforældres kat. Vi boede langt væk fra mormor og morfar, men det gjorde mig ikke noget at sidde længe i bilen for at besøge dem. Da vi sidste år til jul kørte op ad den lange, snedækkede indkørsel til mormor og morfars hus, mærkede jeg allerede, at noget var galt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fornemmede det. Mormor åbnede døren for os med et frygteligt sørgmodigt ansigt. „Mine kære, jeg siger det nok bedst med det samme,“ sagde hun. „Anton døde i nat.“ I det øjeblik brast hele min verden, det føltes, som om noget greb om mit hjerte og klemte det helt sammen. Jeg kunne næsten ikke få vejret, og så begyndte jeg at græde, så længe at mor tog mig i sine arme og bar mig ind i huset, som om jeg stadig var et lille barn. Vores korte fortællinger og digte giver børn og unge trøst, når den elskede hund eller den trofaste hest dør, eller den gamle, syge kat må gå over regnbuebroen.