Den tørrede blå lotusblomst (Nymphaea caerulea) har længe været en meget vigtig blomst i det gamle Egypten og i Maya-kulturen, så meget at den findes i adskillige papyruser og i vægmalerierne i templerne i Karnak- og Luxor-dalen. Ifølge forskellige forskere, der er fascineret af denne parallel mellem to kulturer, der er så geografisk fjerne, blev de blå lotusblomster brugt i begge kulturer til rituelle formål og sandsynligvis til at opnå ændrede bevidsthedstilstande under religiøse ceremonier. Med stor sandsynlighed, ud over dens symbolske og religiøse betydning, blev den blå lotus også brugt af de gamle egyptere og mayaerne som en meditativ plante, der kunne fremme koncentration, afslapning og klare drømme.