I midten af 1930'erne var briternes oprindelige strategi at udvikle en flerrolle, tomotoret mellemstor bombefly. Denne løsning krævede meget kraftige motorer, som på det tidspunkt var svære at producere og vedligeholde. I fodsporene på både amerikanerne og sovjetterne begyndte de i stedet at udvikle en større, tungere flyramme med fire mindre, men let tilgængelige, motorer, der stadig kunne garantere fremragende rækkevidde og luftløfteevne. Oprindeligt stadig kaldet Manchester fra det tidligere tomotorede projekt, blev den anden prototype i januar 1941 omdøbt til Lancaster. Dens første flyvning var en stor succes, og den blev senere forbedret ved brug af en ny elliptisk tvillingefinne hale, hvilket i høj grad øgede stabiliteten og skudfeltet for den dorsale kanon i forhold til Manchesters trefinnede design.