Tidlige trosbekendelser og teologisk diskurs

De trosbekendelsesformuleringer fra den tidlige kirke var aldrig beregnet til at tjene som lænker, der indsnævrede yderligere teologisk udforskning. De var, og er stadig, relevante guider til vurdering af teologiens overfyldte samtale. Tidlige trosbekendelsesformuleringer identificerede og artikulerede primære bekræftelser af den bibelske fortælling for ikke at sætte en stopper for samtalen, men snarere for at fokusere samtalen på Guds unikke kristne identitet som præsenteret i Skriften. Denne bog undersøger funktionen af tidlige trosformuleringer som væsentlige identitetsmarkører i teologisk diskurs med det formål at konstruere en tilgang til de forskellige underkategorier af systematisk teologi, der spejler trosbekendelsesprocessen. Denne tilgang, der her betegnes som „Essential Identity Markers“ (eller blot EIM), søger at identificere og formulere de væsentlige identitetsmarkører for en given teologisk underkategori, for at definere de rette parametre for teologisk diskurs, mens den stadig tillader en sådan diskurs at ske.