Hytta for Enden af Verden

En vinder af 2024 Best Book Awards for Urban Poetry og finalist i både Narrative og Contemporary Poetry-kategorierne, THE CABIN AT THE END OF THE WORLD er Douglas Coles første digtsamling, der udforsker prosadigtet. Inspireret af Charles Baudelaire, Octavio Paz, Claudia Rankine og James Wright fortæller Cole en historie om verden i fragmentariske, drømmelignende digte rige på musikalsk sprog, der bevarer en mystik, som bringer læserne tilbage igen for at se, hvad der skinner i kanten af siden. Hvis fingeren, der peger på månen, ikke er månen, så er disse digte visioner skabt i måneskin. I klassisk kinesisk zen-maleri er naturen stor, menneskelig tilstedeværelse ofte ikke mere end en lille hytte. I Traditionen af Bjerge og Floder kommer klarhed i visionen oftest med en rejse op og ud af verden af politiske intriger og krigsførelse og smålighed. En lignende vision kommer til udtryk gennem poesien i The Cabin at the End of the World. Men som den 12. århundredes zen-digter, Ikkyu, også kendt som Crazy Cloud, skriver: man kan ikke virkelig opleve oplysning i afsondrethed. Det skal ske i verden, i en elskers kys, i en nat med fest og drikkeri. På samme måde udforsker THE CABIN AT THE END OF THE WORLD sandhed og skønhed i menneskers verden og deres liv, og selv når vi når til Bjerge og Floder i afsnittet med titlen “Windows of the Sea,” svæver menneskelige rester, forposter, grave og spøgelser stadig tæt under overfladen. Enhver “flugt” konfronteres direkte og lægges væk. Her i verden finder vi paradis.