The Dead Kennedys debutalbum tilbød en perfekt hybrid af humor og polemik fastgjort til et musikalsk chassis, der var lige så stramt og opfindsomt som Jello Biafras visne bredsider. Disse tekster, grusomme i deres præcision, var åbenbarende. Men det ville ikke have virket, hvis de underliggende sonikker ikke var et så uroligt rush, paraffinen til Biafras blotte flamme. Dead Kennedys' fortsatte indflydelse er en ekstraordinær præstation for et band, der praktisk talt havde nul radiospil og kun udgav plader på uafhængige labels. Bogen bruger snesevis af førstehåndsinterviews, fotos, og originale kunstværker til at tilbyde et nyt perspektiv på en gruppe, der ville blive fanget i kontrovers næsten fra starten. Det bifalder bandets nøglerolle i at omdanne punk-retorik, både polemisk og musikalsk, til noget virkelig truende - og enormt sjovt.