Skinnende, pulserende farvemasser karakteriserer Mark Rothkos abstrakte ekspressionistiske mesterværker. Som ingen anden kunstner i sin generation udviklede Rothko sit eget stilistiske ordforråd og skabte lofthøje lærreder, der skulle opleves så meget som de ses, og nedsænkede seerne i dramaet, intimiteten og tragedien i den menneskelige tilstand.