Ude nær den vestlige kant af Tejas bakkeland, lige før daggry, er der en sød og velkendt lyd, der stiger op med morgenbrisen. Først synger en fugl, så en anden, og snart slutter hele bugten sig til for at synge solen lige op i himlen. Disse fugle er omhyggeligt kamufleret for at blande sig med den stikkende pære, cederkrat og levende egetræer, og er næsten umulige at få øje på i de kuperede træk i det åbne land. Pludselig bryder en flagrende vinger ud fra børsten, og bare et kort øjeblik er de pilende fugle synlige i luften. Lige så hurtigt som de dukkede op, dykker coveyen tilbage i underbørsten. Deres tilstedeværelse, kun gjort kendt af en sang.