I en salon i et pariserpalads tager tiden en pause for at finde en god grund til at fortsætte. Vandet bevæger sig under en ild af levende flammer, tekanden venter tålmodigt. På bordet organiserer kopperne og underkopperne denne daglige ritual, som en madeleine aldrig ville mangle. Som Prousts madeleine kalder dens ømhed, dens duft på minderne. Der er i disse blide øjeblikke af nostalgi en stærk følelsesmæssig ladning. Følelsen af, at intet helt kan forsvinde. NOTER: Bergamot, Heliotrop, Bittermandel, Hvid Moskus.