Brasiliansk smaragd AB (poleret sten)

EMER-02 Oprindelse: Brasilien Kvalitet: AB Dimensioner: 05-10 g – cirka 15-25 mm 10-20 g – cirka 25-35 mm Poleret smaragdsten fra Brasilien Sælges enkeltvis. Vægtmuligheder: 05-10 g og 10-20 g Farver og mønstre varierer fra sten til sten. De fire ædelsten diamant, rubin, safir og smaragd er sten af enestående skønhed. Navnet smaragd stammer fra det persiske "zamarat," videre via latin "smaragdus," som betyder "grøn ædelsten." Denne prægtige sten hører til beryl-familien (fra det oldgræske "beryllos" der betyder "krystal i havfarve"). Dens vidunderlige grønne farve har gjort den til en eftertragtet og højt skattet sten i årtusinder. Særlige geologiske forhold er nødvendige for dannelsen af smaragd, hvilket forklarer dens sjældenhed. Smaragd tilhører silikatmineralgruppen og består hovedsageligt af beryllium, chrom, jern og vanadium. Disse elementer findes ikke i samme jordlag – beryllium kommer fra magma, mens de øvrige stammer fra jordens kappe. De mødes gennem magma-bobler, der stiger op til kappen. Denne sammensætning giver de mange nuancer af grønt. De smukkeste smaragder er helt transparente med en dyb og intens grøn farve. Smaragder er dog følsomme over for stød, og derfor har man udviklet en særlig slibning kaldet "emerald cut," som begrænser skader ved indfatning. Smaragder har inklusioner kaldet sprækker, frost eller krystaller, som bekræfter deres ægthed. Deres hårdhed ligger på 7,5 til 8 på Mohs skalaen. Sammenfattende afhænger smaragdens skønhed og sjældenhed især af dens farve og klarhed. Den utrolige grønne farve symboliserer årstidernes fornyelse, frugtbarhed og liv. I det gamle Egypten, omkring 5.000 f.Kr., udvandt man allerede smaragder fra miner nær Det Røde Hav. Omkring 2.000 f.Kr. brugte babylonierne smaragder som betalingsmiddel. Senere udvandt græske minearbejdere stenene under Aleksander den Store (356–323 f.Kr.). Miner blev genopdaget i 1816 af opdagelsesrejsende Frédéric Cailliaud (1787–1869). Cleopatra, dronning af det gamle Egypten (69–30 f.Kr.), elskede især smaragder, som hun anså som national stolthed. Hun ejede overdådigt smykke med smaragder, ofte med sit portræt graveret, og erhvervede i 47 f.Kr. disse miner. Selvom minerne blev opdaget 2.000 år før hende, bærer de i dag navnet Cleopatra-smaragdminer. Kelterne og romerne holdt ligeledes meget af denne vidunderlige sten, som de hentede fra miner i det nuværende Østrig. I sin encyklopædi "Naturhistorie" nævner Plinius den Ældre (23–79 e.Kr.), at kejser Nero (37–68 e.Kr.) brugte smaragder for at forbedre sit syn. Han beskrev smaragdens farve som så intens, at al anden grøn natur forekom mat efter at have betragtet den. Smaragden optræder også i middelalderlige skrifter, som fx legenden om Kong Arthurs Runde Bord. Den hellige gral, en kalk, som ridderne søgte, siges at være forbundet med smaragder.