De oprindelige folk i Sydafrika, San og Khoi er de første kendere af brugen af Rooibos (en bælgfrugtbusk) som et forfædres middel mod en lang række sygdomme. Dens nåleformede blade er rige på antioxidanter (Aspalathin). De kunne reducere hypertension, lindre allergier, være gavnlige for huden og tilstrækkelige i tilfælde af nyresten. San og Khoi brugte timer på at gå rundt i Cederberg-bjergene for at finde de optimale planter, og høstede dem, knuste dem med sten, gærede dem i dynger og tørrede derefter i solen. Rooibos forblev ukendt for resten af verden indtil 1772, da den blev præsenteret for en svensk botaniker. Dens sande potentiale kom i 1904, da en russisk indvandrer blev interesseret i det og besluttede at handle med de lokale.