Insekter, vandmænd, vilde heste, orkaner. Hajtænder og prærieulve. Søstre, der serverer ved bordene. Mænd, der tager til søs og derefter kommer hjem for at danse med vores mødre i familiens køkken. Dette er nogle af de levende, åndende bånd, der holder en krop forbundet til et sted. Denne samling bugner af en længsel efter forbindelse til den naturlige verden. Den spørger, "Hvordan kommer en person til at høre til?" og den svarer igen og igen, at hvis forbindelse virkelig er mulig, er det kun i øjeblikke, hvor vi genkender os selv i det, der betragtes som andet, at øjeblikkene er flygtige som sølvfisk hen over et bart gulv. Er vi komfortable med ubehag? Kan vi se os selv i spejlet? Når den langhalede væsel viser os sit bytte, tør vi så holde øjnene åbne?—L.L. Henley, Starshine Road (Perugia Press)