Selvportrættet af Baccio Bandinelli i Isabella Stewart Gardner Museum, Boston, viser billedhuggeren, der ikke peger på et værk af marmor eller bronze, men på en tegning. Bandinelli var især stolt af sine færdigheder som tegner, og han var produktiv i sin produktion af værker på papir. Dette adskilte ham fra samtidige i hans erhverv; mange renæssanceskulptører efterlod os slet ingen tegninger. Sammen med en udstilling på Gardner Museum vil denne publikation sætte Bandinellis portræt i sammenhæng ved at se på billedhuggernes praksis med tegning fra renæssancen til barokken i det centrale Italien. Et fokus i bogen vil være Bandinellis egne tegninger og udviklingen af hans praksis på tværs af hans karriere og hans eksperimentering med forskellige medier.