Roadkill-prædiken, af C. William Carroll

Digte, chapbook, 28 sider, fra Bottlecap Features. Roadkill Sermon arrangerer sig som en brudt liturgi i fem bevægelser—Invocation, Confessions, Absolution, Sermon og Dedication—kun for at nægte hvert løfte, disse former traditionelt giver. Der er ingen nåde her for de lydige, ingen trøst for dem, der knæler. I stedet velsigner samlingen det, organiseret ærbødighed udelader: bustationer ved midnat, hyldeblomster, der blomstrer på sprukne gravsten, en fuld kvindes udsmurte eyeliner, grammatiken i en elskers hud lært og så glemt. Talerstemmen beder ikke om tilgivelse men går gennem ruin med stjerner slæbt som et flået brude slør, finder tilflugt i bevægelse, i rester, i de dødes navne, som kun lever i måden visse aftener hælder på. Dette er en undergravning af bønnens bog for dem, der aldrig forsøgte at blive frelst. Digte åbner geoder ikke for at pudse men for det lys, der lever inde i bruddet. De velsigner de søvnløse, som spurgte "hvorfor", når svaret var "fordi", døber sig selv med torne og behandler siden som et alter afmagret for guder. Roadkill Sermon søger ikke at reparere eller forløse—den skærer øjeblikke af stille eftertanke ind i huden, fejrer kødet som den sidste rebellion og efterlader læseren ikke med absolution men med en hvisken fra ruinerne. C. William Carroll er en digter fra Scranton, Pennsylvania, hvis arbejde undergraver traditionelle liturgiske former for at gøre plads til det respektløse, det tvivlende og det ubegrebne. Skrevende i krydsfeltet mellem kærlighed og tab behandler Carroll erindringen ikke som pynt men som struktur—bygger digte af fragmenter, rester og det, der bliver tilbage efter afskeden. Hans arbejde bevæger sig gennem ruin og begær, nægter pæne trosforestillinger eller nem forsoning, og finder i stedet det hellige i det, institutionerne undlader: sene nætter, mislykket ømhed og den stædige insisteren på glæde som en stille rebellion.